Erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet
Adfærdsdesign: Skab forandringer, der fungerer for eleverne og uddannelsen
Hvis man ønsker at øge antallet af elever, der gennemfører en uddannelse, kræver det forandring i adfærden hos dem, der omgiver eleverne – undervisere, vejledere, arbejdsgivere osv. – og hos eleverne selv. Forandringer i adfærd er ikke umulige, men de forudsætter viden om, hvordan den menneskelige hjerne fungerer. Sådan lød budskabet fra ekspert i adfærdsdesign Helle Bro, til daglig direktør i Bro Kommunikation, til topmødedeltagerne.
I modsætning til, hvad mange af os tror, er vi mennesker ikke rationelle i vores tanker og handlinger. Tværtimod. Vi er irrationelle. Vi har begrænset selvkontrol, begrænset opmærksomhed, vi er kortsynede, og vores handlinger er dybt afhængige af konteksten og den bagage, vi har med os. Og det har faktisk store konsekvenser for, hvordan vi træffer beslutninger og handler på dem, påpegede hun.
”Mød målgruppen, som I skal skabe forandringen hos. Vær tålmodig og realistisk. De er ikke vilde med forandringer, og de er optaget af noget andet end jer”.
Direktør Helle Bro, Bro Kommunikation
Hjernen er glad for vaner og hurtige løsninger
- Den amerikanske psykolog Daniel Kahnemann opdagede, at vores hjerne har to systemer – 1 og 2, som bor side om side, forklarede Helle Bro. Dem bruger vi, når vi træffer beslutninger – store som små. De fleste foregår pr. automatik i system 1, som er hurtigt, automatisk, intuitivt, ubevidst og energibesparende. Det elsker vi at bruge, fordi det ikke kræver meget af os.
System 1 bruger vi i vores daglige arbejde til rutineopgaver og til at træffe de mange beslutninger, vi gør hver dag. System 1 fungerer også langt bedre under pres end system 2. Og vi bruger det meste af vores tid i system 1.
Når vi derimod skal gøre noget andet, end vi plejer – udvikle nye ideer, tænke kreativt, løse svære opgaver osv. og derfor skal tænke os rigtig godt om, skal vi bruge system 2. Det er langsomt, reflekteret, rationelt, bevidst og energikrævende. Og her befinder vi os kun 15% af vores tid. Men det er altså system 2, som skal aktiveres, når vi fx vil arbejde med at ændre elevernes adfærd, forberede dem bedre på praksis og støtte dem i de udfordringer, de oplever i løbet af uddannelsen.
- Når der er noget, vi rigtig gerne vil, skal vi invitere system 2 ind, og vi skal virkelig anstrenge os for at gøre noget andet, end vi plejer. Det gør vi ikke, når vi er under pres, når computeren ikke virker, mails tikker ind og telefonerne kimer, hvilket jo er et vilkår på mange arbejdspladser. Og det undervurderer folk ofte, når de skal skabe forandringer i organisationer, sagde Helle Bro.
Viden om hjernens måde at arbejde på er en forudsætning for at kunne skabe forandringer, der fungerer, var budskabet fra Helle Bro, direktør i Bro Kommunikation.
Hjernen har to systemer - 1 og 2. System 1 er hurtigt, men irrationelt, effektivt og vanebaseret. System 2 er langsomt, men reflekteret og rationelt.
Forandring skabes i system 2 ved at:
- Starte med at finde ud af, hvad I gerne vil ændre. Afklar, hvordan tingene ser ud i dag, og hvad der står i vejen (friktioner) for at få, hvad I gerne vil have.
- Sørg for, at den indsats, løsning eller det initiativ, I går i gang med, adresserer friktionerne.
- Vær så konkret som muligt, når I formulerer ønsker for fremtiden og stil simple krav. Dem har hjernen nemmere ved at forstå og omsætte til praksis og ny adfærd.
- Tag afsæt i og tal med målgruppen, som I vil skabe forandringen hos.
- Vær tålmodige og realistiske, fordi ingen er vilde med forandringer.
- Følg udviklingen i den forandring, I vil skabe.
Læs mere om system 1 og 2 her:
Tal med målgruppen
Når vi vil lykkes med forandringer, skal vi bruge al den viden, vi har til rådighed. Og være bevidste om at finde tid og plads til også at arbejde i det noget langsommere system 2.
- Vi skal starte med at finde ud, hvad vi gerne vil have, hvad vi har i dag, og hvad der står i vejen for at få, hvad vi gerne vil have. Her er det forbudt at gætte på, hvad der står i vejen – vi skal vide det. Vi skal danne vores hypoteser baseret på målgruppen. Det er svært, det tager tid, og det kræver, at vi er meget konkrete. Når vi evner at komme ned i det konkrete, evner vi at forandre os, forklarede Helle Bro.
- Mød målgruppen, som I skal skabe forandringen hos. Vær tålmodig og realistisk. De er ikke vilde med forandringer, og de er optaget af noget andet end jer, så deres status quo bliver udfordret af de nye ideer, I kommer med, sagde Helle Bro og gav disse gode råd:
- Vær nysgerrig
- Prøv at se den forandring, I gerne vil skabe, fra deres position, og arbejd sammen med dem derfra
- Vær vedholdende
- Find ud af, hvordan I følger udviklingen i den forandring, I vil skabe.