Erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet
Pædagogisk assistent
Udvikler børn, unge og voksne
Her finder du svar på de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet om uddannelsen til pædagogisk assistent
Leder du efter en erklæringer om oplæring, uddannelsesordning og uddannelsesbekendtgørelse finder du det på denne side.
Find ud af mere om uddannelsen
Vil du være pædagogisk assistent?
Spørgsmål og svar
Afkortning og forlængelse af uddannelsesaftale
Spørgsmål: Hvad er en realkompetencevurdering?
Svar: Har en ansøger erfaringer fra tidligere job og/eller uddannelse skal skolen i samarbejde med ansættende myndighed gennemføre en realkompetencevurdering (RKV). Denne vurdering består af en regelbundet vurdering og en individuel vurdering.
Grundlaget for den regelbundne vurdering fremgår af Bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Vurdering af ansøgers forudsætninger i forhold til Bilag 1 kan resultere i en standardgodskrivning og afkortning af uddannelsens længde. Standardgodskrivning er obligatorisk.
Se Bilag 1 i bekendtgørelse til den pædagogiske assistentuddannelse.
Den skønsmæssige vurdering består af en vurdering af ansøgerens tidligere erhvervede kompetencer, der ikke fremgår af Bilag 1. Den skønsmæssige vurdering afgør, om uddannelsesforløbet kan afkortes yderligere. Vurdering af tidligere erhvervet uddannelse vurderes af skolen. Vurdering af erhvervserfaring sker ved inddragelse af ansættende myndighed. Den skønsmæssige afkortning er frivillig.
Spørgsmål: Giver erfaring fra døgn- og specialområdet standardmerit?
Svar: Erhvervserfaring fra døgn- og specialområdet betragtes som relevant erhvervserfaring og er dækket af betegnelsen "dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse” i uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 1.
Spørgsmål: Hvordan udregnes af varighed af erhvervserfaring?
Svar: Definition af hvilken relevant erhvervserfaring, der giver regelbundet godskrivning fremgår af uddannelsesbekendtgørelsernes Bilag 1.
Beregning af varigheden af erhvervserfaring sker i henhold til den gældende overenskomst på området. Heraf fremgår, at fuldtid opnås ved en ugentlig arbejdstid på over 24 timer, og at en ugentlig arbejdstid mellem 8 – 24 timer tæller 50% af fuld arbejdstid.
Spørgsmål: Skal afkortning af uddannelsesaftale godkendes af FEVU?
Svar: Afkortning af uddannelsens varighed bestemmes lokalt.
Det fremgår af Lov om erhvervsuddannelser, at det faglige udvalg på baggrund af ansøgers tidligere uddannelse eller beskæftigelse kan træffe afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed.
FEVU har besluttet, at afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed træffes lokalt, når skolen, ansættende myndighed og eleven er enige herom. Kun ved uenighed kan sagen forelægges FEVU.
Spørgsmål: Hvornår kan en uddannelsesaftale forlænges?
Svar: Elev og ansættende myndighed kan selv aftale en forlængelse af uddannelsestiden i følgende tilfælde:
- Hvis eleven på grund af sygdom er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 10 % af uddannelsestiden
- Hvis eleven har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
- Hvis eleven er fraværende fra oplæringsvirksomheden på grund af supplerende skoleundervisning
- Hvis eleven har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Det er en forudsætning for aftalens gyldighed, at elev og virksomhed ikke forlænger uddannelsestiden med mere end fraværets periode.
Hvis virksomhed og elev vil aftale forlængelse, skal der laves et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale på en særlig blanket, som skolen kan udlevere. Skolen skal registrere ændringen på lærepladsen.dk.
I alle andre tilfælde, hvor en af parterne ønsker en forlængelse, kræves det faglige udvalgs godkendelse.
FEVU har dog uddelegeret kompetencen til at forlænge uddannelse, således at under forudsætning af enighed mellem ansættende myndighed, elev og skole, kan uddannelsen forlænges uden at søge godkendelse i FEVU.
Er de tre parter ikke enige skal FEVU inddrages.
Elev eller ansættende myndighed kan fremsende klage til FEVU. Se klagevejledning længere nede på siden.
Spørgsmål: Kan ansøgere med erhvervserfaring fra Grønland eller Færøerne indplaceres på EUV1?
Svar: Kriterier for standardgodskrivning af to års relevant erhvervserfaring er defineret i uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1
Denne erhvervserfaring forventes opnået i Danmark, hvor vi kender indholdet i arbejdsområder, jobfunktioner mv.
FEVU har ikke kendskab til erhvervserfaringens indhold, hvis den er opnået i udlandet og derfor kan ansøgeren ikke opnå standardmerit på baggrund af erhvervserfaring fra Grønland og Færøerne.
FEVU anbefaler derfor, at eleven gennemgår en realkompetencevurdering med henblik på at komme i betragtning som euv2 elev.
Spørgsmål: Må man give godskrivning af et grundfag på forkant?
Svar: Nej, skolen kan ikke give godskrivning for kompetencer, eleven endnu ikke har erhvervet. Godskrivning kan alene ske på baggrund af elevens dokumenterede eller reelle kompetencer, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Deltid
Spørgsmål: Er det muligt at gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse på deltid?
Svar: Det følger af § 69, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skoleundervisningen skal gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne regel.
Eleven og oplæringsvirksomheden kan aftale, at eleven har nedsat arbejdstid under oplæringsdelen af uddannelsen, hvis særlige forhold taler for det, således at uddannelsestiden forlænges, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis uddannelsestiden forlænges med mere end fraværstiden, er aftalen dog kun gyldig, hvis FEVU godkender aftalen, jf. lovens § 58, stk. 2.
Som det fremgår af ovenstående, er det ikke generelt muligt at tilrettelægge en erhvervsuddannelse på deltid, men alene en mulighed for, at den enkelte elev kan aftale med sin oplæringsvirksomhed, at eleven gennemfører oplæringen på deltid, når særlige forhold taler for det.
Kommunerne har ikke hjemmel til lave forsøg med erhvervsuddannelse på deltid. Efter § 68 i erhvervsuddannelsesloven kan Børne- og Undervisningsministeren i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal afgive indstilling herom.
Grundforløb
Spørgsmål: Hvorfor er der dimensionering på optag på grundforløb 2 PAU?
Svar: Den pædagogiske assistentuddannelse er en populær uddannelse, og der er mange ansøgere til uddannelsens grundforløb. Arbejdsmarkedet efterspørger ikke et uendeligt antal hovedforløbselever og vil ikke kunne tilbyde alle de færdiguddannede et job, hvis alle blev optaget på uddannelsen.
For at forebygge, at elever efter grundforløbet må afbryde deres uddannelse på grund af manglende uddannelsesaftale, har FEVU i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet indført dimensionering for optag på hovedforløbet. Der er også indført dimensionering på en række andre grundforløb.
Børne- og Undervisningsministeriet udmelder hvert forår, hvor stort et optag skolerne kan optage på grundforløb del 2 til den pædagogiske assistentuddannelse.
Oplæringsforløb
Spørgsmål: Hvad er målene for de enkelte oplæringsperioder?
Svar: Oplæringsmålene i uddannelsesordningen er slutmål, hvilket betyder, at de skal være opnået ved afslutning af den sidste oplæring i uddannelsen.
Det bestemmes lokalt, hvordan oplæringsmålene opdeles i de forskellige oplæringsperioder.
Da den lokale tilrettelæggelse af skole- og oplæringsperioder varierer, anbefaler FEVU skolerne og LUU at drøfte og beskrive forventninger til delmål for de enkelte oplæringsmål eller for de enkelte oplæringsperioder.
FEVU har udviklet hjælpeskemaer til erklæringer om oplæring, som inspiration til hvordan dette arbejde kan udfoldes. Se her under praktikerklæringer og hjælpeskemaer.
Spørgsmål: Bruges den samme erklæring om oplæring for hver oplæringsperiode?
Svar: I henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der vejledende erklæringer om oplæring for de første oplæringsperioder og en afsluttende erklæring om oplæring for den sidste oplæringsperiode.
FEVU har for overskuelighedens skyld valgt kun at have én blanket som erklæring om oplæring. Når erklæringen om oplæring udfyldes, vil det fremgå hvilken oplæringsperiode, erklæringen om oplæring gælder for.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis oplæringsstedet ikke kan godkende en oplæringsperiode?
Svar: Det er ansættende myndighed, der har ansvaret for, at eleven oplæres i oplæringsmålene. Der kan være omstændigheder, der betyder, at elevens progression i en oplæringsperiode ikke svarer til forventningerne. I så fald er der to muligheder:
- Oplæringsperioden vurderes godkendt, men samtidig bemærkes i erklæringen om oplæring, at der i efterfølgende skole og/eller oplæringsperiode skal være særlig opmærksomhed på bestemte områder, som eleven skal have fokus på at arbejde videre med.
- Oplæringsperioden vurderes ikke godkendt og den ansættende arbejdsgiver tilbyder eleven et nyt oplæringsforløb og eleven vurderes på ny.
Hvis der i sidste oplæringsperiode ikke er sket en tilfredsstillende progression, og oplæringsmålene ikke kan bedømmes godkendt, tilbydes eleven et nyt oplæringsforløb og vurderes på ny.
Skoleforløb og prøver
Spørgsmål: Hvad betyder det, at skolerne skal lave overgangsordninger?
Svar: Skolerne skal i tilrettelæggelsen af undervisningen sikre at elever, der er påbegyndt uddannelsen efter en tidligere bekendtgørelse og som overgår til en ny bekendtgørelse, opnår samme slutkompetencer som elever påbegyndt uddannelsen efter den nye bekendtgørelse.
Skolerne skal i den lokale undervisningsplan fastsætte rammerne for, hvordan elever, som er omfattet af overgangsordningen, skal arbejde med målopfyldelsen i de enkelte fag og gennem skoleperioderne.
Spørgsmål: Hvorfor skal eleverne til prøve i Engelsk, hvis det er et valgfrit fag?
Svar: Faget Engelsk er ifølge Grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen et prøvefag. Det betyder, at faget afsluttes med en prøve. For elever, der har valgt Engelsk, indgår Engelsk i puljen over grundfag, der kan udtrækkes til prøve.
Hvis faget udtrækkes til prøve, er der ikke krav om, at eleven skal bestå prøven i Engelsk, for at kunne bestå uddannelsen.
Spørgsmål: Hvor langt kan eleven komme med Engelsk?
Svar: Grundfaget Engelsk fremgår ikke af fagrækken for den pædagogiske assistentuddannelse. Engelsk er et valgfrit fag og elever der ønsker videreuddannelseskompetence, skal vejledes til at vælge Engelsk.
Eleven kan opnå Engelsk F som valgfag på GF1, Engelsk E på GF2 og Engelsk D på hovedforløbet. Skolerne skal udbyde fag, der er af betydning for elevens mulighed for videreuddannelse.
Spørgsmål: Kan eleven gå til afsluttende prøve, selvom oplæringen ikke er godkendt?
Svar: Eleven kan gå til afsluttende prøve, når skoleundervisningen er afsluttet, uden at sidste oplæringsperiode er fuldt gennemført og godkendt.
Det er skolen og oplæringsvirksomheden, der beslutter tilrettelæggelsen af den afsluttende prøve, dog skal den afsluttende prøve finde sted inden uddannelsesaftalen udløber og tidligst tre måneder og i særlige tilfælde indtil seks måneder, før udløb af uddannelsesaftalen.
FEVU anbefaler, at den afsluttende prøve tilrettelægges, efter den sidste oplæring er bedømt bestået.
Oplæringen skal være godkendt, for at der kan udstedes uddannelsesbevis.
Hvis eleven har været til afsluttende prøve og efterfølgende skal ud i den sidste oplæring, som eleven ikke består, skal oplæringen forlænges. Der vil derfor være tale om ét af de særlige tilfælde, hvor der kan gå 3 måneder og i enkelte tilfælde indtil 6 måneder fra den afsluttende prøve er aflagt op til uddannelsesaftalen ophører.
Da den afsluttende prøve i den pædagogiske assistentuddannelse er en skoleprøve, er det ikke arbejdsgiveren, der afgør, om eleven kan gå til den afsluttende prøve, men en afgørelse, som skolen træffer.
Sammenhængende forløb
Spørgsmål: Kan uddannelsen tilrettelægges med ophold mellem grundforløb og hovedforløb?
Svar: Det fremgår af lov om erhvervsuddannelser § 21, at uddannelsen skal tilrettelægges så oplæringsperioderne og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb. Der er på den baggrund ikke mulighed for at tilrettelægge et uddannelsesforløb med afbrud mellem grundforløb og hovedforløb.