Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser

Erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet

FEVU-uddannelse

Social- og sundhedshjælper

Professionel omsorg og pleje

Her finder du svar på alle de spørgsmål, som vi bliver stillet om uddannelsen til social- og sundhedshjælper

Du kan også finde inspiration til rekruttering af elever. 

Leder du efter praktikerklæringer, uddannelsesordning og uddannelsesbekendtgørelse finder du det på denne side.

Spørgsmål og svar

Afkortning og forlængelse af uddannelsesaftale

Spørgsmål: Hvad er realkompetencevurdering?
Svar: Har en ansøger erfaringer fra tidligere job og/eller uddannelse skal skolen i samarbejde med ansættende myndighed gennemføre en realkompetencevurdering (RKV). Denne vurdering består af en regelbundet vurdering og en individuel vurdering.
 
Grundlaget for den regelbundne vurdering fremgår af Bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Vurdering af ansøgers forudsætninger i forhold til Bilag 1 kan resultere i en standard godskrivning og afkortning af uddannelsens længde. Standardgodskrivning er obligatorisk.

Se Bilag 1 i bekendtgørelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen

Den skønsmæssige vurdering består af en vurdering af ansøgerens tidligere erhvervede kompetencer, der ikke fremgår af Bilag 1. Den skønsmæssige vurdering afgør, om uddannelsesforløbet kan afkortes yderligere. Vurdering af tidligere erhvervet uddannelse vurderes af skolen. Vurdering af erhvervserfaring sker ved inddragelse af ansættende myndighed. Den skønsmæssig afkortning er frivillig.

Spørgsmål: hvordan udregnes varighed af erhvervserfaring?
Svar: 
Definition af hvilken erhvervserfaring, der giver regelbundet godskrivning fremgår af uddannelsesbekendtgørelsernes Bilag 1.

Beregning af varigheden af erhvervserfaring sker i henhold til den gældende overenskomst på området. Heraf fremgår, at fuldtid opnås ved en ugentlig arbejdstid på over 24 timer, og at en ugentlig arbejdstid mellem 8 – 24 timer tæller 50% af fuld arbejdstid.

Spørgsmål: Skal afkortning af uddannelsesaftale godkendes af FEVU?
Svar: 
Afkortning af uddannelsens varighed bestemmes lokalt.

Det fremgår af Lov om erhvervsuddannelser at det faglige udvalg på baggrund af ansøgers tidligere uddannelse eller beskæftigelse kan træffe afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed.

FEVU har besluttet, at afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed træffes lokalt, når skolen, ansættende myndighed og eleven er enige herom. Kun ved uenighed kan sagen forelægges FEVU.

Spørgsmål. Hvornår kan en uddannelsesaftale forlænges?
Svar: 
Elev og ansættende myndighed kan selv aftale en forlængelse af uddannelsestiden i følgende tilfælde:

  • Hvis eleven på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af uddannelsestiden.
  • Hvis eleven har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption.
  • Hvis eleven er fraværende fra praktikvirksomheden på grund af supplerende skoleundervisning.
  • Hvis eleven har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Det er en forudsætning for aftalens gyldighed, at elev og virksomhed ikke forlænger uddannelsestiden med mere end fraværets periode.

Hvis virksomhed og elev vil aftale forlængelse, skal der laves et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale på en særlig blanket, som skolen kan udlevere. Skolen skal registrere ændringen i Easy-systemet.

I alle andre tilfælde, hvor en af parterne ønsker en forlængelse, kræver det det faglige udvalgs godkendelse.

FEVU har dog uddelegeret denne kompetence, således at under forudsætning af enighed mellem ansættende myndighed, elev og skole, kan uddannelsen forlænges uden at søge godkendelse i FEVU.

Er de tre parter ikke enige skal det faglige udvalg inddrages. 
Elev eller ansættende myndighed kan fremsende klage til FEVU. Se vejledning længere nede på siden under Klager.

Spørgsmål: Kan ansøgere med erhvervserfaring fra Grønland eller Færøerne indplaceres på EUV1?
Svar: 
Kriterier for standardgodskrivning af to års relevant erhvervserfaring er defineret i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. 
Denne erhvervserfaring forventes opnået i Danmark, hvor vi kender indholdet i arbejdsområder, jobfunktioner mv.
 
FEVU har ikke kendskab til erhvervserfaringens indhold, hvis den er opnået i udlandet og kan derfor ikke give standardmerit herfor.
 
FEVU anbefaler derfor, at eleven gennemgår en realkompetencevurdering med henblik på at  komme i betragtning som EUV2 elev.

Spørgsmål: Må man give godskrivning af et grundfag på forkant?
Svar:
Nej, skolen kan ikke give godskrivning for kompetencer, eleven endnu ikke har erhvervet. Godskrivning kan alene ske for elevens dokumenterede eller reelle kompetencer, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Grundforløb

Spørgsmål: Hvad er forskellene i overgangskravene for GF2 til de to sosu-uddannelser?
Svar: 
Eleven skal ved start af grundforløb 2 vælge, hvilket hovedforløb eleven ønsker at gennemføre.

I begge uddannelsesbekendtgørelser til henholdsvis social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent står:

  • Stk. 2.1 Viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og faggruppens placering heri
  • Stk. 2.8 Kendskab til metodiske tilgange i faggruppens udøvelse af faget
  • Stk. 4.2 Forstå og forklare rammerne for den rehabiliterende tilgang, herunder faggruppens funktion i forhold til at støtte borgeren i mestring af eget liv

Hvor der i målene er henvist til faggruppen, skal der undervises i et forskelligt indhold, alt efter om eleven har valgt social- og sundhedshjælperuddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Overgangskravene til de to social- og sundhedsuddannelser er beskrevet tæt på hinanden for at det skal være muligt at ændre valg af hovedforløb efter afsluttet GF2.

Praktikforløb

Spørgsmål: Hvad er målene for de enkelte praktikperioder?
Svar: 
Praktikmålene i uddannelsesordningen er slutmål, hvilket betyder, at de skal være opnået ved afslutning af den sidste praktik i uddannelsen.
Det bestemmes lokalt, hvordan praktikmålene opdeles i de forskellige praktikperioder.
 
Da den lokale tilrettelæggelse af skole- og praktikperioder varierer, anbefaler FEVU skolerne og LUU at drøfte og beskrive forventninger til delmål for de enkelte praktikmål eller for de enkelte praktikperioder. 

FEVU har udviklet bilag til praktikerklæringer, som inspiration til hvordan dette arbejde kan udfoldes. Se her under praktikerklæringer og hjælpeskemaer.

Spørgsmål: Bruges den samme praktikerklæring for hver praktikperiode?
Svar: 
I henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der vejledende praktikerklæringer for de første praktikperioder og en afsluttende praktikerklæring for den sidste praktikperiode.

FEVU har for overskuelighedens skyld valgt kun at have én blanket som praktikerklæring. Når praktikerklæringen udfyldes, udfylder den praktikansvarlige hvilken praktikperiode, praktikerklæringen gælder for.

Spørgsmål: Hvis praktikstedet ikke kan godkende en praktikperiode?
Svar: 
Det er ansættende myndighed, der har ansvaret for, at eleven oplæres i praktikmålene. Der kan være omstændigheder, der betyder, at elevens progression i en praktikperiode ikke svarer til forventningerne. I så fald er der to muligheder:

  1. Praktikperioden vurderes godkendt, men samtidig bemærkes i praktikerklæringen, at der i efterfølgende skole og/eller praktikperiode skal være særlig opmærksomhed på bestemte områder, som eleven skal have fokus på at arbejde videre med.
  2. Praktikperioden vurderes ikke godkendt og den ansættende arbejdsgiver tilbyder eleven et nyt praktikforløb og eleven vurderes på ny.

Hvis der i sidste praktikperiode ikke er sket en tilfredsstillende progression, og praktikmålene ikke kan bedømmes godkendt, tilbydes eleven et nyt praktikforløb og vurderes på ny.

Skoleforløb og prøver

Spørgsmål: Hvad betyder det, at skolerne skal lave overgangsordninger?
Svar: 
Skolerne skal i tilrettelæggelsen af undervisningen sikre at elever, der er påbegyndt uddannelsen efter en tidligere bekendtgørelse og som overgår til en ny bekendtgørelse, opnår samme slutkompetencer som elever påbegyndt uddannelsen efter den nye bekendtgørelse.
 
Skolerne skal i den lokale undervisningsplan fastsætte rammerne for, hvordan elever, som er omfattet af en overgangsordningen, skal arbejde med målopfyldelsen i de enkelte fag og gennem skoleperioderne.

Spørgsmål: Hvad er formålet med de enkelte fag?
Svar: 
FEVU har beskrevet formål for de uddannelsesspecifikke fag, men de kan ikke skrives ind i uddannelsesordningen. 

Se formål for fagene i social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Kan eleverne bestå faget Personlig hjælp, omsorg og pleje hvis de er fraværende ved undervisningen i Førstehjælp?
Svar: 
Generhvervelse af førstehjælp er én ud af 11 målpinde i faget. Den karakter, der afgives, afspejler graden af målopfyldelse i faget og der kan derfor ikke stille krav om at alle målpinde skal opfyldes, for at faget kan bestås.

Spørgsmål: Hvorfor skal eleverne til prøve i Engelsk?
Svar: 
Faget Engelsk er ifølge grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen et prøvefag. Det betyder, at faget afsluttes med en prøve. For elever, der har valgt engelsk, indgår engelsk i puljen over grundfag, der kan udtrækkes til prøve. 

Spørgsmål: Hvor langt kan eleven komme med Engelsk?
Svar: 
Grundfaget Engelsk fremgår ikke af fagrækken for social- og sundhedshjælperuddannelsen. Engelsk er et valgfrit fag og er relevant for de elever, der eventuelt har ønske om at videreuddanne sig. 

FEVU anbefaler derfor, at elever der ønsker at have muligheden for at videreuddanne sig efter social- og sundhedshjælperuddannelsen vælger faget Engelsk.

Hvis eleven vælger faget Engelsk på både GF1, GF2 og hovedforløbet kan eleven vælge Engelsk F som valgfag på GF1, Engelsk E på GF2 og Engelsk D på hovedforløbet. Derved kan eleven afslutte social- og sundhedshjælperuddannelsen med Engelsk niveau D.

Skolerne er forpligtet til at udbyde faget Engelsk.

En elev med 9. klasses afgangseksamen, der ikke har adgang til GF1, vurderes at have kompetencer svarende til Engelsk niveau F. Det betyder, at eleven påbegynder faget Engelsk på niveau E i valgfagsundervisningen på GF2 eller på hovedforløbet.

Spørgsmål: Kan eleven gå til afsluttende prøve, selvom praktikken ikke er godkendt?
Svar: 
Eleven kan gå til afsluttende prøve, når skoleundervisning er afsluttet, uden at sidste praktikperiode er fuldt gennemført og godkendt. 
 
Det er skolen, der beslutter tilrettelæggelsen af den afsluttende prøve, dog skal den afsluttende prøve finde sted inden uddannelsesaftalen udløber, tidligst tre måneder og i særlige tilfælde indtil seks måneder før udløb af uddannelsesaftalen.
 
FEVU anbefaler, at den afsluttende prøve tilrettelægges, efter den sidste praktik er bedømt bestået.
 
Praktikken skal være godkendt, for at der kan udstedes uddannelsesbevis.
 
Hvis eleven har været til afsluttende prøve og efterfølgende ikke består den sidste praktik, skal praktikken forlænges. Der vil derfor være tale om ét af de særlige tilfælde, hvor der kan gå 3 måneder og i enkelte tilfælde indtil 6 måneder fra den afsluttende prøve er aflagt og til aftaleperioden ophører.

Da den afsluttende prøve i social- og sundhedshjælperuddannelsen er en skoleprøve, er det ikke arbejdsgiveren, der afgør, om eleven kan gå til eksamen, men en afgørelse, som skolen træffer.

Spørgsmål: Hvorfor en case som afsluttende prøve?
Svar: 
FEVU har ønsket at fremme det praktiske element ved afholdelse af den afsluttende prøve. 

Det er skolen, der tilrettelægger den afsluttende prøve, og FEVU har i bekendtgørelsen angivet case, som eksempel på, hvordan der kan arbejdes med en praksisnær element i prøven.

Klager

Spørgsmål: Hvad kan eleven klage over?
Svar: 
I erhvervsuddannelserne skelner man mellem følgende typer af klager:
Klager der skal sendes til skolen:

  • Klager over uddannelsen og undervisningen
  • Klager over en skoles afgørelser (fx optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse, overflytning til anden skole)
  • Klager over prøver og eksamen
  • Klager over grundfag og centralt udarbejdede valgfag
  • Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer

Skolen udarbejder en klagevejledning om ankemuligheder til eleven, hvis eleven ikke får medhold i klagen.

Klager der skal sendes til det faglige udvalg:

  • Klager over afgørelser om forlængelser.
  • Tvister mellem elev og praktikvirksomhed

Øvrige klager:

  • Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse, ligebehandling osv.)

For denne type klager kan parterne vælge at sagen skal behandles i det fagretslige system, men sagen kan også sendes til det faglige udvalg.

Spørgsmål: Hvad er et forligsmøde?
Svar: 
Hvis der er opstået en tvist/uenighed - typisk vedrørende ensidig ophævelse af en uddannelsesaftale - mellem en elev og en virksomhed, som parterne ikke selv kan løse, kan en af parterne (eller begge) anmode Det faglige udvalg (FEVU) om at søge at løse tvisten/uenigheden. 
Den, der klager skal beskrive sagens forløb og vedhæfte dokumentation om møder og afgørelser i sagen, som alt sammen fremsendes til FEVU.

FEVU indkalder parterne til et forligsmøde. FEVUs  rolle er alene at søge at forlige parterne. Udvalget skal ikke afgøre, hvem der eventuelt har ret og har ikke kompetence til at træffe afgørelse i tvisten.

Spørgsmål: Hvordan klager man til det faglige udvalg over en tvist?
Svar:
 For at en klage kan behandles af det faglige udvalg, skal der indsendes en række dokumenter til  fevu@sevu.dk:

  • Sagsfremstilling (hvad klages der over)
  • Kopi af uddannelsesaftale
  • Kopi af ophævelsesblanket
  • Kopi af breve fra ansættende myndighed om ophævelse af uddannelsesaftale
  • Kopi af øvrig korrespondance med ansættende myndighed, der har betydning for sagen

Spørgsmål: Hvornår anker man til Tvistighedsnævnet?
Svar: 
Hvis FEVU ikke kan opnå enighed mellem parterne og har erklæret forligsmulighederne for udtømte kan enhver af parterne vælge at føre sagen videre til Tvistighedsnævnet. 
Tvistighedsnævnet er et nævn i regi af Ministeriet for Børn og Undervisning og kan træffe endelig afgørelse i tvisten.
Se mere om Tvistighedsnævnet her.

Covid-19

Spørgsmål: Hvilke regler gælder for elever, der ikke kan komme i praktik?
Svar: 
Hvis en elev pga. hensyn til smittefare eller lignende i relation til Covid-19 ikke har oplæringsmuligheder på deres praktiksted, vil der være mulighed for at fravige fordeling af skole og praktikperioder, i den udstrækning det er nødvendigt som følge af foranstaltninger iværksat efter "lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme". Det vil skulle aftales mellem elev, ansættende myndighed og skole.

Konkret betyder det, at det skal afklares mellem ansættende myndighed, skolen og eleven, om der er mulighed for at ændre i skole/praktikplanerne.

Der vil i særlige tilfælde være mulighed for forlængelse af uddannelsesaftalen, efter de almindelige regler i erhvervsuddannelsesloven.

Spørgsmål: Vil det være muligt for et praktiksted at bruge en elev i nødberedskab mod Covid-19?
Svar: 
Ja. Der er indført en midlertidig ordning for bl.a. elever på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Ordningen gør det muligt for arbejdsgiver og elev at aftale at forlænge praktiktiden i op til to måneder.

Det er en forudsætning, at forlængelsen er begrundet i, at eleven er sendt i ekstra praktikophold med henblik på at indgå i kritiske samfundsfunktioner som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19.

Spørgsmål: Kan GF2-elever med en uddannelsesaftale, hjemtages til driften?
Svar: 
GF2-elever med en uddannelsesaftale, kan sendes i ekstra praktikophold (hjemtages til driften) med henblik på at indgå i kritiske samfundsfunktioner som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19
Grundforløbselever kan ansættes elever som f.eks. vikarer, mens de er på skoleophold. En elev kan varetage en vikarstilling, såfremt dette sker uden for undervisningstiden og ikke er i konflikt eller overlap med skoleopholdet. En elev, der modtager nødundervisning i hverdagene fra kl. 8-15.30 vil således godt kunne udføre vikararbejde, f.eks. fra kl. 16-20 eller i weekenden.

Spørgsmål: Kan elever afvise ændringer i den planlagte skole/praktikplan?
Svar: 
Som altid når det gælder en erhvervsuddannelse, skal eleverne inddrages ved ændringer i elevernes uddannelsesplan og ændringer i uddannelsesaftalerne.
Elever, ansættende myndighed og skoler skal i videst muligt omfang finde løsninger, der tilgodeser både eleverne og deres uddannelse og arbejdspladsernes aktuelle muligheder og behov.

Spørgsmål: Kan en elev bedømmes "ikke godkendt" pga ekstra praktik under Covid-19?
Svar: 
Det må ikke ligge en elev til last i forhold til bedømmelse af praktikmålene, at eleven har indgået i nødberedskabet.

For elever på bl.a. uddannelserne til social- og sundhedshjælper, og social- og sundhedsassistent er det som en midlertidig ordning muligt for arbejdsgiver og elev at aftale at forlænge praktiktiden i op til to måneder.

Det er en forudsætning, at forlængelsen er begrundet i, at eleven er sendt i ekstra praktikophold med henblik på at indgå i kritiske samfundsfunktioner som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19.

For en social- og sundhedshjælper- eller social- og sundhedsassistentelev, der indgår i nødberedskabet, kan arbejdet med praktikmålsopfyldelse således sættes midlertidigt i bero i op til de to måneder.

Spørgsmål: Kan elevens prøvetid forlænges grundet Covid-19 restriktioner?
Svar: 
Kan der gives dispensation til at elevens prøvetid forlænges med den periode, en elev er fraværende for fx at tage vare på sit barn, der efter lægelig vurdering er særligt udsat i forbindelse med Covid-19 og derfor skal skærmes?
Ja, det er muligt at forlænge elevens prøvetid. Hvis en elev er fraværende fra praktikvirksomheden af grunde nævnt i lov om erhvervsuddannelser § 58, stk. 1, i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

En af de grunde, der nævnes i § 58, stk. 1, er, at eleven har arbejdsfrihed på grund af særlige forhold. Det nævnte eksempel med at tage vare på et udsat barn efter lægelig vurdering kan falde ind under særlige forhold.

Spørgsmål: Kan uddannelsesaftalen forlænges, hvis en elev er fraværende på grund af covid-19 restriktioner?
Svar: 
Hvis en elev fx er fraværende på grund af pasning af barn, (der efter en lægefaglig vurdering er særligt udsat i forbindelse med Covid-19), og det ikke vurderes, at eleven vil være i stand til at gennemføre uddannelsen på normeret tid, kan uddannelsesaftalen forlænges
Eleven og virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven kan nå uddannelsens mål, hvis det er begrundet i forhold nævnt i § 58, stk. 1.

Hvis aftalen forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 2.

FEVU har uddelegeret kompetencen til at forlænge eller afkorte en uddannelsesaftale til ansættende myndighed, elev og skole. Kun ved uenighed kan FEVU inddrages. Læs mere her.

Denne uddelegering af kompetence til at forlænge en uddannelsesaftale er stadig gældende under covid-19.

Spørgsmål: Kan der ske forlængelse af prøvetiden, hvis elevens fravær er under 1 måneds varighed?
Svar: 
Hvis eleven er fraværende i mindre end 1 måned, så forlænges prøvetiden ikke jf.  erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 3

Spørgsmål: Hvad er forskellen på et administrativt uddannelsesbevis og et almindeligt uddannelsesbevis?
Svar: 
Et administrativt uddannelsesbevis har samme retsvirkning som et almindeligt uddannelsesbevis og erstatter det uddannelsesbevis, der efter almindelige regler skulle være udstedt ved afslutning af uddannelsen.

Spørgsmål: Hvornår udstedes et administrativt uddannelsesbevis i stedet for et almindeligt uddannelsesbevis?
Svar: 
Det administrative uddannelsesbevis anvendes i situationer, hvor det ikke er muligt at aflægge afsluttende prøve, som derfor udskydes, og hvor der er ønske om, at eleverne færdiggør uddannelsen hurtigst muligt.

Et administrativt bevis kan udstedes, når følgende tre betingelser alle er opfyldt:

  • Eleven har mindre end tre måneder tilbage af sin uddannelsestid
  • Der foreligger en praktikerklæring
  • Skolen i sin indstilling har vurderet, at eleven har opnået kompetencer, der svarer til uddannelsens faglige mål.

FEVU har i samarbejde med Danske SOSU-skoler på vej med retningslinjer for udstedelse af administrative uddannelsesbeviser.

Se i øvrigt spørgsmål/svar på BUVM's hjemmeside.

Spørgsmål: Skal elever, der har fået udstedt et administrativt uddannelsesbevis, til en afsluttende prøve på et senere tidspunkt?
Svar: 
Elever, der får udstedt et administrativt bevis, anses for at have afsluttet deres uddannelse og skal ikke til en afsluttende prøve på et senere tidspunkt.  

Spørgsmål: Kan standpunktskarakter ophøjes til en bestået prøvekarakter?
Svar: 
En bestået standpunktskarakter i et uddannelsesspecifikt fag eller grundfag kan ophøjes til en bestået prøvekarakter til den afsluttende prøve ved uddannelsens afslutning i de situationer, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre prøverne.

Spørgsmål: Kan en elev afvise at gå til virtuel prøve?
Svar: 
Som altid når det gælder en erhvervsuddannelse, skal eleverne inddrages ved ændringer i elevernes uddannelsesplan og ændringer i uddannelsesaftalerne.

De lokale parter skal i videst muligt omfang finde løsninger, der tilgodeser både eleverne og deres uddannelse og arbejdspladsernes aktuelle muligheder og behov.

Hvis institutionen beslutter, at en afsluttende prøve ikke kan gennemføres i henhold til § 9, stk. 1 i Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for erhvervsuddannelserne som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, kan virksomhed og elev aftale at forlænge uddannelsestiden, indtil prøven er afholdt.

 

Kontakt

Anne Hammer Thamdrup/Karen Therkildsen
3817 8296/3817 8297
Vesterbrogade 6D, 4.1620 København V