Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser
Billede
Gruppe af personer med forskellige uddannelser indenfor SEVU's område

Nyt projekt skal levere redskab til indsatser der øger gennemførelsen på social- og sundhedsuddannelserne

Rambøll kortlagde for FEVU i 2023 en række virksomme indsatser, der har potentiale for at øge gennemførelsen og reducere frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne. Nu skal kortlægningen operationaliseres i form af et værktøj til indsatsudvikling.

Det ny projekt vil udvikle en kerneelementsmodel og handlingsanvisende redskaber til aktørerne. Model og redskab skal sætte konkret form, indhold og retning på udvikling af nye indsatser, som skal reducere frafald og øge tilknytningen. Redskabet kan også bruges til at justere eksisterende indsatser, som har behov for at blive vinklet på nye måder for at opnå de ønskede effekter. Modellen og værktøjerne udvikles i samarbejde med uddannelsesansvarlige, oplæringsvejledere, undervisere, elever og repræsentanter fra LUU.

Rambøll Management Consulting gennemfører projektet for Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU). Projektet gennemføres som et led i programmet ”Udviklingsindsats målrettet elever med særlige behov på social- og sundhedsuddannelserne”, der har til formål at følge op på initiativerne i Task forcens anbefalinger i ”Veje til flere hænder ” fra maj 2020.

Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2024