Fagligt Udvalg for Ernæringsassistent-uddannelsen
Billede
fue final top til www helt final

FUE LUU-konference den 7. oktober 2026

FUE inviterer dig til LUU-konference: Sammenhæng og synergi mellem fagligt udvalg og de lokale uddannelsesudvalg den 7. oktober 2026.

Konferencen har til formål at styrke samarbejdet og skabe fælles retning for arbejdet med uddannelsen. Gennem dialog, videndeling og workshops vil vi sætte fokus på, hvordan FUE og de lokale uddannelsesudvalg i fællesskab kan udvikle og styrke Ernæringsassistentuddannelsen.

Dagen vil blandt andet tage udgangspunkt i FUE´s strategiske indsatser herunder sprogstøtteprojektet, tilknytningsværktøjer samt narrativ-projektet. Konferencen byder desuden på et inspirerende oplæg fra en ekstern oplægsholder, som vil bidrage til faglig inspiration for alle.

Programmet for dagen er under udvikling.

Praktiske oplysninger:

Dato: 7. oktober 2026
Tid:  kl. 10.00 – 16.00 (tjek ind og morgenmad fra kl. 9.30)
Sted: DGI Huset i Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle
Pris: Der er ikke noget deltagergebyr. Transport og lønrefusion dækkes ikke af FUE

Vi håber du vil være med til en dag med faglig inspiration, erfaringsudveksling samt fokus på det vigtige arbejde i de lokaleuddannelsesudvalg.

Tilmelding sker via formularen nedenfor. Tilmeldingsfrist er den 16. september 2026.