
Vil du være ernæringsassistent?
Kan du lide at tilberede, tilsmage og anrette den gode hverdagsmad til børn, unge, voksne og ældre? Og er du interesseret i fødevarers kvalitet, rigtig ernæring og diæter? Så er uddannelsen til ernæringsassistent måske noget for dig.
Som ernæringsassistent har du en grundlæggende viden om ernæring og tilberedning af måltider. Du kan også tage ansvar for alle dele af processen med at servere indbydende, sund og varieret mad til mange mennesker.
En del af jobbet er at stå for menuplanlægning, indkøb, tilberedning, tilsmagning, anretning, hygiejne og oprydning. Du skal med andre ord kunne lide at koordinere de mange processer, der hører til i det professionelle storkøkken.
Arbejdssteder
Sygehuse, plejehjem, ældrecentre, kantiner, cafeer, skoler, højskoler, modtagekøkkener, kaserner, dag- og døgninstitutioner og selvstændige virksomheder
Længde på uddannelse
3 år og 5 måneder inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet.
Eux
Du kan tage uddannelsen med eux og blive faglært ernæringsassistent og student samtidig. Med eux kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen.
Varigheden på eux er 4 år og 2 måneder inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet.
Se videoer om at være ernæringsassistent
Her kan du se videoer fra fem forskellige ernæringsassistenter, der hver især forklarer, hvorfor de har gennemført uddannelsen.
Læs mere om uddannelsen på UG.dk
Her kan du læse mere om uddannelsen og jobbet.
Tilmeld dig til uddannelsen
Hvor udbydes uddannelsen?
Skoler med (GF) udbyder kun grundforløb
Kontakt
