Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser

Erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet

Billede
FEVU-uddannelse
04-09-2025

15 år med SOSU Skills

I 2025 er det 15 år siden, at social- og sundhedsassistentuddannelsen for første gang var med som konkurrencefag til DM i Skills. I den anledning er der lavet et jubilæumsskrift med interviews med de centrale personer bag konkurrencen og uddannelsen.
Forside til jubilæumsfolderen "15 år med SOSU Skills"

Skills er en konkurrence, der afholdes for de dygtigste elever på erhvervsuddannelserne. Ideen med konkurrencen er at øge den faglige stolthed, fremelske talenter og promovere erhvervsuddannelserne.

DM i Skills har været afholdt siden 2011, og social- og sundhedsassistentuddannelsen har været med fra starten. I 2025 var det derfor 15. gang, at social- og sundhedsassistentuddannelsen var med. 2025 er også året, hvor EuroSkills kommer til Danmark for første gang.

Med de to begivenheder som bagtæppe har kræfter bag social- og sundhedsassistentuddannelsen som konkurrencefag lavet en jubilæumspjece med interview med centrale personer bag konkurrencen og bud på, hvad det er, som SOSU Skills har bidraget med til simulationsundervisning, karriereboost og styrkelse af fagligheden.