Erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet
Indsatser der virker: Fælles Fynsk Mentorkorps
Fælles Fynsk Mentorkorps er et fælles kommunalt projekt mellem 10 fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø. Formålet er at understøtte social- og sundhedselever i deres personlige og private udfordringer for at fastholde dem i uddannelse. Det kan være struktur og balance i privat- og skoleliv, konflikthåndtering, eksamens- og præstationsangst, vanskeligheder i skolestarten, lavt selvværd og udfordringer i privatlivet. Ifølge Odense Kommune bliver mentorerne i høj grad brugt i oplæringsperioderne og i starten af hovedforløbet, fordi det er her, eleverne oplever flere udfordringer.
Mentorkorpset tæller tre mentorer – en socialrådgiver, en ergoterapeut med erfaring fra psykiatrien og en fra specialskoleområdet. De arbejder med dialog og redskaber, som kan afhjælpe elevernes problemstillinger og kan også arbejde med grupper eller på klasseniveau.
Samarbejdet begynder med en afklarende samtale mellem mentor og elev, som afdækker, om eleven skal tilbydes flere samtaler, bør indgå i gruppebaserede samtaler eller skal henvises til andre tilbud, fx misbrugsbehandling, rygestopkursus el.lign. i egen kommune. Samtalerne afholdes efter frivillighedsprincippet.
Kommunerne bag melder alle, at samarbejdet med Fælles Fynsk Mentorkorps er velfungerende og relevant. De oplever, at elever med personlige udfordringer bliver hjulpet og modtager værktøjer, som fastholder dem i uddannelse. Projektets evaluering viser, at de tre mentorer i Fælles Fynsk Mentorkorps indtil nu tilsammen har haft 2.517 samtaler fordelt på 474 personer, svarende til cirka hver tredje social- og sundhedselev på Fyn.
En spørgeskemaundersøgelse blandt de elever, som har modtaget mentorunderstøttelse, viser, at eleverne vurderer, at mentorsamtalerne har gjort en positiv forskel for deres trivsel på uddannelsen, hvor 67 pct. er enige i, at mentorsamtalerne har haft betydning for, om de er fastholdt i uddannelse/har gennemført uddannelsen.
Et tæt samarbejde bag
- Vi har i forvejen et tæt samarbejde mellem fynske kommuner, og ideen til Fælles Fynsk Mentorkorps blev født i et fynsk netværk, der i forvejen arbejdede for at afhjælpe udfordringer med rekruttering og tilknytning på det sundhedsfaglige område. Det stærke samarbejde gjorde ideen om mentorkorpset lettere at gå til, fortalte Christa Langkilde, leder af Uddannelsesafdelingen i Odense Kommune, på topmødet.
Udgifterne til mentorkorpset er fordelt mellem de deltagende kommuner efter en fordelingsnøgle ift. antal elever. Flere kommuner udtrykte i begyndelsen af samarbejdet bekymring for, om de mon fik ’value for money’– om udbyttet af samarbejdet stod mål med udgiften for den enkelte kommune. Bekymringerne blev gjort til skamme, for kommunerne blev enige om at arbejde tillidsbaseret i stedet for at bruge unødig tid på komplicerede registreringsmodeller.
- Og det går rigtig godt med det. Alle føler, de får det, de betaler til og mere til, siger hun, og anbefaler derfor andre kommuner at bruge den fornødne tid på at lave en kontrakt om, hvad samarbejdet indebærer, og hvad udbyttet for den enkelte kommune er. Og at man derudover har en løbende dialog med hinanden om med mentorerne om, hvorvidt noget skal justeres.
Læs mere om Fælles Fynsk Mentorkorps i Rambøll-rapporten, side 26 ff.
- Et i forvejen godt fælles kommunalt samarbejde mellem 10 fynske kommuner gjorde projektet om at fastholde social- og sundhedselever i uddannelsen lettere at sætte i gang.
- Mentorerne er synlige på skolerne, hvilket gør, at flere elever henvender sig.
- Implementering forudsætter stærk koordinering mellem kommunerne og inddragelse af SOSU-skolen.
- Mentorkorpset gør en positiv forskel for trivsel og gennemførelse på uddannelserne, oplever kommuner og elever.
Tips og gode råd til at komme i gang
- Indsatsen giver mening, når kommunerne omkring samme social- og sundhedsskole har et stærkt lokalt samarbejde.
- Kræver stærk koordinering og tæt inddragelse af social- og sundhedsskolerne for at lykkes.
- Fordrer en økonomistruktur, hvor kommunerne betaler en procentdel svarende til antal elever.
Læs mere om indsatsens overførbarhed i Rambøll-rapporten, side 26 ff.