Erhvervsuddannelser og AMU-uddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet
Viden og erfaringer: Det mener de fagprofessionelle
Med 140 praktikere fra social- og sundhedsuddannelserne under samme tag var mængden af viden og erfaringer til at tage at føle på. Og topmødedeltagernes stemme trådte også tydeligt frem – både før og under topmødet.
Alle tilmeldte havde på forhånd fået tilsendt Rambølls rapport ”Kortlægning af virksomme indsatser, der kan øge gennemførelsen og reducere frafaldet på social- og sundhedsuddannelsernes hovedforløb” og var blevet bedt om at svare på tre spørgsmål om rapporten og om topmødets tema.
Responsen på topmødets tema tegnede et klart billede af enighed hos deltagerne. Hvis flere elever skal få et uddannelsesbevis i hånden, handler det i høj grad om at have rummelighed overfor eleverne som en divers gruppe, sætte et større individuelt fokus på deres behov for at sikre bedre trivsel, sikre bedre overgange mellem skole og oplæring, opkvalificere oplæringsvejledernes kompetencer og helt generelt nytænke indsatser overfor eleverne.
Hvad kan vi selv gøre?
På spørgsmålet om, hvad den enkelte deltager selv kan gøre for at være med til at øge gennemførelsen på uddannelserne, landede svarene i stort set de samme tematikker: Styrkede overgange, bedre samarbejder og stærkere faglige fællesskaber på uddannelserne, bedre trivsel, mere nytænkning og vedholdenhed overfor den enkelte elev.
Det samme gjorde sig gældende, da deltagerne skulle pege på en konkret indsats, de mener kan øge gennemførelsen på uddannelserne. Her gik styrkede overgange og bedre samarbejde mellem skole og oplæringssted igen, ligesom bedre vejlederkompetencer, større individuelle hensyn og differentieret undervisning blev fremhævet. Flere pegede også på mentorordninger, bedre sprogstøtte og bedre forventningsafstemning og introduktion til oplæringsdelen, så eleverne ved, hvad de møder i praksis.
Regioner og kommuner vigtige aktører
Under topmødet stillede deltagerne i salen spørgsmål på platformen Slido til flere af oplægsholderne, og svarene kunne læses ’live’ i takt med, at de tikkede ind på storskærmen på scenen. Blandt andet bød deltagerne ind med deres ambition for samarbejdet i sektoren. Her lød forslag om bl.a. at sætte fokus på elevernes fravær under uddannelsen og i højere grad at sikre, at eleverne er uddannelsesparate, når de begynder på en af uddannelserne.
Flere pegede på et styrket samarbejde mellem både skoler og kommune og skoler og region, fordi de begge er vigtige aktører i elevernes oplæring. Men også bedre forberedelse af eleverne på overgangene mellem skole og oplæring var et vigtigt punkt for mange af praktikerne at sætte fokus på, ligesom kompetenceudvikling af oplæringsvejlederne også gik igen hos mange.
Spørgelysten var også stor, da repræsentanter for de seks virksomme indsatser, som Rambøll præsenterer i sin rapport, var på scenen for at fortælle mere om, hvad de gør, hvordan og hvorfor. Her var deltagerne i salen optaget af helt konkrete detaljer, fx hvilken faglig baggrund mentorerne i Fælles Fynsk Mentorkorps eller galionerne i Galioner og Hverdagscafé har. Og af, om simulation i første oplæring bruger ’rigtige borgere’ og hvordan den konkret foregår, hvor mange timer om ugen vejlederne i indsatserne om gruppevejledning og deltids- og fuldtidsvejledning bruger – og hvis de er på fuld tid, om de ikke mister forbindelsen til deres faglighed osv.
De mange spørgsmål afslørede en stor interesse og engagement i at høre om de gode løsninger for selv at kunne bruge dem lokalt.
Elevernes tilhørsforhold til uddannelsen skal styrkes
Direkte adspurgt lød deltagernes vision for fremtiden i høj grad på at sikre elevernes tilknytning og tilhørsforhold til skolerne og fagområdet. Ordet ’kvalitet’ optrådte hos mange i sammenhæng med både oplæringsdelen af uddannelsen og i relation til at rumme diversiteten i elevgruppen. Flere var også optaget af at sikre en større individualisering af uddannelsesforløbet, så forløbet passer til den enkelte elev. Og igen var vejledernes kompetencer i centrum, fordi mange mente, at de har afgørende betydning i støtten til eleverne.
Deltagerne i topmødet repræsenterede både SOSU-skoler, oplæringssteder og andre aktører, som opererer på social- og sundhedsområdet. De fremhævede en række temaer, hvor de selv kunne gøre en indsats for at styrke gennemførelsen på uddannelserne. Skoler og oplæringssteder i kommuner og regioner kan:
- Styrke samarbejdet mellem skoler, regioner, kommuner og andre centrale aktører for at finde fælles løsninger på de udfordringer, som går igen hos eleverne, og for at dele erfaringer om, hvad der virker og ikke gør.
- Samarbejde for at højne trivslen hos eleverne og være mere vedholdende overfor den enkelte elev.
- Skabe stærkere faglige fællesskaber på uddannelserne, så eleverne føler større tilknytning til både uddannelsen og hinanden.
- Udvikle oplæringsvejledernes kompetencer, så de kan støtte eleverne bedre under uddannelsen.
- Styrke overgangene mellem skole og oplæring, så eleverne ikke oplever praksis- og ansvarschok. Og så de i højere grad kan overføre viden fra teori til praksis og fra praksis til teori.
- Tage større individuelle hensyn med afsæt i den enkelte elevs situation og udfordringer og bl.a. tilbyde differentieret undervisning.
- Udvikle mentorordninger og yde mere sprogstøtte til eleverne for at fastholde dem i uddannelsen.